Rom bød som sædvanligt på både vådt og tørt af

høj kvalitet. Jan og jeg nåede igennem flere

flasker Tignanello, både 2004 og -5. 4'eren var

for ung, og 5'eren stod i kø for at komme ned at

ligge igen, men så er de da smagt - igen og

igen. Det blev også til Masi Costasera 2004,

mens den ældste vin var en Biondi-Santi Tenuta

"Greppo" 2000. Man bukker sig i æresfrygt for

den vin. Det blev også til en flaske Jermann

Capo Martino 2001, som var en ubestemmelig,

men meget fin hvidvin til mange penge. For sjovs

skyld fandt jeg en flaske Tassinaia, som jeg har

en 2000'er liggende af hjemme. Den faldt i

almen god jord. Hjemturen blev helt speciel, da

det viste sig at Frescobaldi har en vinbar med

småretter i lufthavnen. Sådan en er farlig at

komme forbi! Luce - desværre også for ung,

2004, blev endnu et højdepunkt på rejsen. Det

skal højlydt bemærkes at man betaler hvad mad

koster i Italien, men så er vinen også til at betale

sig fra. Ved at drikke en flaske Tignanello hver

dag, kan man næsten spare sig til et

hotelværelse i forhold til normal restaurantspris i

Danmark... Og så er Osteria Le Streghe måske

en smule overrated, men det er ok, så længe de

holder et vinkort med de rigtige priser! (Inden jeg

tager munden for fuld, så er der som regel meget

rimelige vinpriser på god vin på italienske

restauranter der hvor jeg kommer. Italia i Århus

tager "kun" 599 for Tignanello, men 58€ er da at

foretrække).